SØG JOB

Copenhagen Carnival er Københavns ældste kulturfestival, kendt for den traditionelle store strøgparade i Indre By og festival i Fælledparken med scener, parader, food market og workshops for både børn og voksne. Inspireret af det brasilianske karneval, indbyder vi publikum til selv at deltage aktivt i festlighederne. Karnevallet rummer alle med en inkluderende tilgang, og har siden 1982 været et årligt samlingspunkt for skoler og foreninger, der hvert år træner sig op til at vise deres shows og musikalske kunnen, både fra ind- og udlandet.

Produktionsholdet bag er en frivillig forening, med ca. 600 medlemmer, hvor du kommer til at samarbejde med bestyrelsen i inderkredsen. Du kan være med til at udvikle Copenhagen Carnivals brand overfor offentligheden, publikum og pressen. Arbejdstiden er sæsonbestemt, og især i foråret har vi travlt, da karnevallet løber af staben i pinsen! Vi forventer som udgangspunkt at du kan arbejde 1-5 timer om ugen, kan deltage i møder et par gange om året samt kan holde kalenderen helt fri i pinsen.

 

Copenhagen Carnival søger lige nu :

 

Fondsøger

Vi søger en fondsøger til at hjælpe med at søge fonde og støttemidler til Copenhagen Carnival.

Du:

  • Har erfaren indenfor fondssøgning og kender regler og søgemuligheder.

  • Er skriftligt stærk og kan formidle vores budskaber og værdier ud.

  • Er opsøgende og god til at opbygge gode samarbejdspartnere og kontakter.

  • Er ansvarsfuld og overholder deadlines.

Da Copenhagen Carnival er finansieret af fonde og kommunale midler, er stillingen derfor ulønnet.

Vi kan tilbyde dig:

  • At få dit navn på vores hjemmeside, materiale og få styrket dit CV.

  • Et stærkt netværk med en masse kreative mennesker og invitationer til alle vores arrangementer i løbet af året.

  • Og ikke mindst, at blive en del af et hjertevarmt og inkluderende team, som er vilde med glimmer og festlige karnevalsrytmer!

Send ansøgning og eventuelle spørgsmål til info@cphcarnival.dk.

 

_________________________

 

Oversættere søges

Vi søger oversættere, som kan oversætte tekst fejlfrit til følgende sprog:

  • Spansk

  • Portugisisk

  • Svensk

  • Norsk

  • Finsk

  • Tysk

  • Fransk

  • Hollandsk

Stillingen er ikke krævende, da det kun omhandler tekst til vores hjemmeside og evt. til internationale samarbejdspartnere. Det er altså kun en gang imellem, vi har brug for at kontakte dig. Det eneste krav er, at du skriver et/flere af ovenstående sprog flydende og fejlfrit. Du har derudover også viljen og lysten til, at hjælpe med at udbrede kendskabet til en af Københavns mest traditionsrige folkefestivals: Copenhagen Carnival. Copenhagen Carnival er finansieret af fonde og kommunale midler, og stillingen er derfor ulønnet.

Vi kan tilbyde dig:

  • At få dit navn på vores hjemmeside, materiale og få styrket dit CV.

  • Et stærkt netværk med en masse kreative mennesker og invitationer til alle vores arrangementer i løbet af året.

  • Og ikke mindst, at blive en del af et hjertevarmt og inkluderende team, der er vilde med glimmer og festlige karnevalsrytmer!

Send ansøgning og eventuelle spørgsmål til info@cphcarnival.dk

 

_________________________

 

Fotografer, Videografer & Certificerede Dronepiloter

Har du brug for frivilligt arbejde som gavner dit CV? Og har du lyst til at bidrage til en traditionsrig, farverig og festlig festival?

Vi søger fotografer, videografer og drone piloter, der vil hjælpe med at promovere Copenhagen Carnival både overfor pressen og i al vores materiale. Vi forventer som udgangspunkt, at du kan deltage i hele vores åbningstid, både under den traditionelle Strøgparade og efterfølgende i de forskellige områder i Fælledparken. Vi skal ha dækket alle vores artister fra både Danmark og udlandet, samt vores frivillige, publikum og boderne.

Der vil blive udarbejdet en ’arbejdsplan’ der sikrer, at alle fotografer/videografer placeres strategisk spredt, så vi får indfanget alle de sjove og underholdende situationer der opstår, når karnevallets artister folder sig ud. I placeres derfor ved parader og scener i bestemte tidsrum, mens andre går frit rundt, så i alle skiftevis får mulighed for at indfange gode kreative billeder. Særlige ønsker om placering eller særlig mestring af en bestemt type billeder, er selvfølgelig velkommen.

Dronepiloter skal være certificerede til at måtte flyve over folkemængder og aftales derfor særskilt, af hensyn til lovgivning og tilladelser.

Du:

  • Er studerende, professionel eller hobbyfotograf/videograf/dronepilot.

  • Har en venlig og smilende attitude overfor vores artister såvel som vores publikum.

  • Er professionel og projekterer vores deltagendes bedste sider.

  • Er børnevenlig og generelt hjælpsom, hvis nogen henvender sig til dig.

  • Forstår at holde afstand til artisterne og de frivillige, så du ikke går i vejen for dem.

  • Respekterer de andre fotografer/videografer.

  • Er respektfuld overfor artisterne, deres intimsfære og er ikke påtrængende.

  • Bruger et godt fotokamera, så billeder kan blæses op i plakatstørrelse/bruger et godt videokamera, så video bliver skarp og ikke gnidret og utydelig.

  • Har et blik for at skyde levende og klare billeder, der fortæller en historie.

  • Er god til at indfange momenter og situationer som opstår.

  • Kan fotografere/filme de meget indlevende og konstant bevægende modeller.

  • Bruger naturlige filtre og retoucherer ikke til en falsk virkelighed.

  • Behøver ikke stor erfarenhed, men er dygtig til at lave skarpe og farverige billeder.

  • Kan evt. som videograf/dronepilot klippe video (ikke et must)

Ved brug af dine billeder/videoer kan vi tilbyde dig:

  • At få dit navn på vores pressemateriale, hjemmeside, sociale medier mv.

  • At blive brugt til trykmateriale som flyers, plakater, fondssøgningsmateriale mm.

  • At få styrket dit CV og din portefølje, og få en anbefaling fra os ved brug af dit materiale.

  • En masse modeller som elsker linsens fokus, og er vant til at stå foran et kamera.

  • Et stærkt netværk med en masse kreative mennesker og invitationer til alle vores arrangementer i løbet af året.

  • Og ikke mindst, en masse sjove oplevelser hvor du bliver en del af et hjertevarmt og inkluderende team, som er vilde med glimmer og festlige karnevalsrytmer!

Da Copenhagen Carnival er finansieret af fonde og kommunale midler, er stillingen derfor ulønnet.

NB: Du udvælger de bedste billeder og sender os max 200 stk. uden vandmærke og er bekendt med, at indsendte billeder ejes af Copenhagen Carnival herefter. Efter indsendelse, må billeder derfor ikke bruges/sælges af dig efterfølgende. Af hensyn til GDPR har vi lov til at vise vores deltagende artister, børn, frivillige og publikum ved vores festival, udelukkende til promovering af Copenhagen Carnival. Retten ophører for os ved brug der ikke omhandler Copenhagen Carnival. Hvis du selv ønsker at bruge/sælge nogle af de ikke-indsendte billeder/videoer, skal du selvfølgelig selv indhente tilladelser fra personerne på billederne/videoerne, samt følge den danske lovgivning herom.

Send os gerne et link til din hjemmeside eller lignende, som viser tidligere materiale du har lavet, af hensyn til vores ønsker om visuelt udtryk. Eventuelle spørgsmål kan rettes til info@cphcarnival.dk