Det er blevet Fastelavns tid og vi inviterer derfor alle børn og barnlige sjæle til en fantastisk SAMBALAVNS-fest, med masser af brasilianske rytmer og optræden fra børnegrupper, fra flere Københavnske karnevalsgrupper. Der vil selvfølgelig være tøndeslagning, kåring af den bedste udklædning og en masse hygge og spas for børnene.
Arrangementet holdes søndag den 3. marts kl. 12.00-16.00 og vil foregå på Keller Dirk, hvor der vil være masser af fest og underholdning, samt mulighed for at købe drikkevarer og snacks i baren.
Billetprisen er 30 kr. pr. barn som kan tage 1 voksen med ind. Overskud fra billetter går ubeskåret til Københavns Karneval, som vil være med til at sikre et endnu bedre fundament for Børnekarnevallet 2019.
Vi håber derfor, at rigtigt mange vil støtte op om Sambalavn og være med til, at give alle børnene en skøn, spændende og nærværende oplevelse, sammen med en masse andre udklædte børn.
Program for dagen:
12.00 Velkomst med fælles opvarmning og fastelavnssang med Danseskolen Aquarela
12.30-13.30 Tøndeslagning for alle, med præmier til kattekonger og dronninger.
13.30 Børnedanseshow
14.00 Udklædningskåring med præmier og kåring af kattekonge og dronning.
14.30-16.00 Underholdning med dans, trommer og børnedisko.
Adresse:
Keller Dirk
Frederiksberg Allé 102
1820 Frederiksberg