Baggrundshistorie

Home » Baggrundshistorie

KARNEVALLETS HISTORIE

Copenhagen Carnival er en årlig kulturfestival med Nordens største sambaoptog, hvor sambagrupper fra hele Europa deltager og fortryller gamle som unge, med glade sambarytmer. Den store traditionelle sambaparade indtager Strøget lørdag formiddag, til stor begejstring for både musikere, dansere og publikum. Festivalen fortsætter hele weekenden i Fælledparken, og byder på alt fra sceneshows, danseundervisning og trommeworkshops, til spændende shoppeboder og lækker mad fra hele verden.
Copenhagen Carnival har til formål, at netværke og skabe relationer mellem grupper, skoler og foreninger både i Danmark og i udlandet. Festen er inspireret af brasiliansk samba, som udøves i forbindelse med den brasilianske fastelavn. Med masser af aktiviteter og underholdning for både børn og voksne, i en farveeksplosion af magi, glimtende pailletter og rytmisk musik, byder vi dig velkommen til Copenhagen Carnival i pinsen.
1981

1981 – Begyndelsen
Midt i en ungdomskultur af sortklædte punkere med badge-besatte læderjakker, hanekam, nitter og udtrådte gummisko, skulle den herboende frisindede hippie og Skotske kunstmaler John Little, komme til at skrive sig ind i historien. Uden penge til billetten, sneg han sig ombord på Englandsbåden, da han ville opleve karnevallet i Londons fattige, vestindiske Notting Hill kvarter, på initiativ af englænderen Trevor Davis. Little blev så imponeret af den livsglæde og fantasi der mødte ham, at han bestemte sig for at lave et tilsvarende karneval i København, og sammen med bl.a. Ebbe Reich Kløvedal, Svend Erik Sokkelund, Eske Holm og Erik Bock, startede han gruppen Karneval i Maj (KIM) og gik til offentligheden med ideen. Fra et lille kontor i Krystalgade, rejste han penge til PR med små lokale optog til fodboldkampe og rundt i gaderne, der kunne starte de første lokalgrupper. Her blev der også undervist i samba af Simba, som var en af karnevallets første sambadansere.

No Tags
No Categories
1982

Det første karneval i Danmark
Det stod i alle overskrifter, at PR-gruppen forventede 200.000 deltagere til karnevallet i pinsen 1982. Vejret var godt, og karnevallet blev en kæmpe succes. Bortset fra oprydningen, som kom til at koste byen en formue, grundet de mange knuste flasker, der var blevet brugt til at slå rytmen med. Little havde ellers søgt at sikre økonomien ved at arrangere nattefester i Forum og i Arbejdernes Forsamlingsbygning (Arbejdermuseet) i Rømersgade. Underskud på omkring 50.000 kr. Københavns første karnevalsparade indtog gaderne i ’Middelalderbyen’ (Købmagergade, Gml. Strand og Nørregade) med over 60.000 deltagere. Det var Littles entusiasme som bærende drivkraft, der førte til karnevallets tilblivelse, og Karneval i Maj modtog i 1982 PH-prisen.

No Tags
No Categories
1983-1984

Sponsoreret shoppetur til Brasilien
I 1983 femdoblede Borgerrepræsentationen sit tilskud, og steelpan bandet London All Stars blev et hit under karnevalet. Deres rullende paradevogn med steelpans, blev skubbet rundt i gaderne af et begejstret publikum. Men trods det femdoblede tilskud, blev der igen underskud. I 1984 bliver Little uenig med de andre involverede, og John Østergaard bliver valgt som ny formand. Little danner den nye gruppe ‘Karnevalister – 84’ sammen med Sokkelund, som er et alternativ til det i sig selv alternative karneval. Little er stadig opslugt af at lave et kunstnerisk visionært karneval, og sammen med Sokkelund og den nye gruppe, tager han til Rio de Janeiro i Brasilien, for at købe store mængder billige rytmeinstrumenter og kostumer. Karnevalskomiteen havde fået sponsoreret flybilletter i samarbejde med bl.a. Magasin og det brasilianske luftfartselskab VARIG, der fløj de anseelige indkøb hjem ganske gratis. En del af gruppen var også en kort tur forbi det caribiske karneval i Notting Hill i London. Samme år blev sangen “De Vilde Kaniner” med Gnags en landeplage, og Østerbro Karnevalsgruppe med tilsvarende kostumetema og højtalermusik, marcherede højlydt ind på Amalienborg i anledning af Prins Henriks fødselsdag, for at forære ham kæmpekaninen fra deres paradevogn. De fik selvfølgelig følgeskab af et knapt så begejstret Politi, men et par uger senere modtog de et takkebrev fra selveste Prins Henrik. Der deltog 600.000 på karnevallets første dag.

No Tags
No Categories
1985-1989

Bedrageri og anholdelser
En del hærværk i 1985 giver problemer, Brandvæsnet kan ikke komme frem pga. menneskemasserne og 50 personer bliver arresteret. Underskud på omkring en halv million kroner. Bestyrelsen går af, og der indgives anmeldelse for bedrageri mod den tidligere kassér, og John Little fratræder bestyrelsen. 1986-1989 Historisk data ukendt.

No Tags
No Categories
1990-1992

Christiansborg Slotskirke i flammer
Gadefejerne strejker i 1990, og trods et deltagerantal på ca. 400.000 mennesker, er kun 2.000 udklædte. Bestyrelsen afsættes efter karnevallet, og den nye formand Karina Kruuse vælges. I 1991 er området til afholdelse af karnevallet blevet afgrænset til Christiansborg Slotsplads. En 35-årig forretningsmand får uheldigvis startet en brand på Christiansborg Slotskirke i 1992, da han affyrer nødraketter som fyrværkeri, der sætter ild på den historiske Slotskirke, og forvolder skader for 80-100 millioner.

No Tags
No Categories
1993-1994

Politiet: Det fredeligste karneval nogensinde
Året 1993 bliver nedskaleret til en lille parade i indre by, med fest og jam ved Krudttønden på Østerbro, men Foreningen Karneval i Maj (KIM) går konkurs. Året efter i 1994 tager nye folk over, og danner Landsforeningen Karneval i København (KIK), der var en paraplyorganisation for sambaforeninger og sambaskoler, karnevalsgrupper og gøglertrupper, der beskæftiger sig med folkekultur i Danmark. Karnevallet foregår i H.C. Ørstedsparken, med et lille optog fra Vor Frue kirke, og et lille bådkarneval med bl.a. den svenske sambaskole A Bunda, som sejlede fra Nyhavn til Gammel Strand, med efterfølgende fest i Eikens Ballroom, hvor kun sambagrupperne selv deltog. Politiet kalder karnevallet for det fredeligste nogensinde.

No Tags
No Categories
1995-1996

Første gang i Fælledparken
I 1995 bliver karnevallet for første gang afholdt i Fælledparken. Op til karnevallet, holder KIK møde med initiativtagerne fra 1982, som mener, at karnevallet er blevet for borgerligt. Man kan ikke enes, og resultatet bliver to konkurrerende ansøgninger om at holde karneval: Karnevalsforeningen af 82 med John Little i spidsen og KiK. Karnevalsforeningen af 82 opgiver imidlertid det alternative karneval, blot en måned før pinse pga. økonomiske problemer, og deres arrangementer indlemmes i KIK’s program. Karnevallet blev afholdt midt i Fælledparken tæt ved Pavillonen, men druknede i regn. Man forsøgte at inddrage andre stilarter end samba, og rejste et ”techno-telt” som skulle køres af unge arbejdsløse, som et led i ordningen ”ungdomsgarantien”. Karnevallet afholdes igen i Fælledparken i 1996, efter et næsten 6 timers langt paradeoptog fra Christiansborg Slotsplads.

No Tags
No Categories
1997-1999

Danmarks største festival for verdensmusik
I slut 90’erne er firsernes ølfest helt forbi, og karnevallet slipper af med sit flossede ry og bliver en familiefest, med et budget på knap 650.000 kr. Året efter, er der stor deltagelse af publikum igen, samt gæsteoptræden af udenlandske sambaskoler og grupper. Efter stiftelsen af KIK, udviklede karnevallet sig til at være Danmarks største festival for verdensmusik, hvor over 100 orkestre, grupper og solister hvert år stiller op, for at bidrage til festlighederne. Arrangementet er gratis for alle, og der kan opleves musik fra en række forskellige scener i Fælledparken, henover pinsen. Desuden byder pinselørdag stadig på den store traditionsrige sambaparade, der går gennem Strøget i indre by.

No Tags
No Categories
2000-2005

Publikum strømmer til
I start 00’erne er karnevallet en fast begivenhed i Fælledparken i pinsen, med gæsteoptrædener af udenlandske sambaskoler, karnevalsgrupper og artister. Der er et omrejsende Tivoli til de mindste og andre barnlige sjæle, elektroniske musikområder og mere verdensmusik. Publikum strømmer til, og i 2003 optræder mindst 80 verdensmusikgrupper gratis i Fælledparken, for sjette år i træk. Mere end 100.000 deltager til karnevallet i 2005, med over 300 frivillige medarbejdere og et budget på 1,5 millioner kr.

No Tags
No Categories
2006-2011

25 års jubilæum – Master Fatman bliver protektor
I 2006 kan karnevallet holde 25-års jubilæum, Master Fatman (Morten Lindberg) bliver protektor for karnevallet og er dommer ved paraden om lørdagen, sammen med bl.a. Britt Bendixen. KIK havde imidlertid haft vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen, og i 2008 blev der forsøgt at etablere en akkordordning med foreningens kreditorer, Men KIK måtte opgive at arrangere Karnevallet. Men med økonomisk hjælp fra Danmarks største Sambaskole Bafo do Mundo, og en nedsat arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra diverse sambagrupper, blev arrangementet reddet i sidste øjeblik. Overskud på 300.000 kr. som blev brugt til at stifte Fonden Copenhagen Carnival, med den nye Karnevalsleder Morten Sørensen i spidsen.

No Tags
No Categories
2012-2013

Konkurs og tyveri
Karnevallet har i 2012 kæmpe succes med en stor techno fest, til efter midnat. Men arrangementer ender med et stort underskud grundet en del tyveri, hvor arrangørernes bærbare computere og dyre tunge elkabler bliver stjålet. I 2013 bliver karnevallet for første gang i mange år, rykket væk fra Fælledparken og i stedet afholdt ved den tomme byggegrund i DR Byen ved Koncerthuset. Fonden Copenhagen Carnival måtte dog også kaste håndklædet i ringen og meldes konkurs, hvor Morten Sørensen forlader sin Karnevalslederstilling. Foreningen Copenhagen Carnival bliver stiftet, som skal føre karnevallet videre.

No Tags
No Categories
2014-2017

Rodløst karneval med skyhøje billetpriser
Kevin Bendix og hans eventbureauer Momentum CPH ApS og Action Action ApS, bliver hyret af Foreningen til at stå for produktionen af karnevallet, som bliver afholdt i DGI Byen, i en mindre størrelse. I 2015 er karnevallet rykket ind på et snævert område på Christiansborg Slotsplads, uden plads til backstage område for de deltagende grupper, som mangler et sted at klæde om. Publikum begynder at svigte pga. meget høje indgangsbilletpriser og manglende PR. I 2016 rykker karnevallet tilbage til Fælledparken, men publikum svigter igen pga. manglende PR. Den dyre indgangsindtægt skuffer med manglende underholdning og aktiviteter. Dette resulterer i et endnu mere reduceret karneval, som kun meget få ved bliver afholdt, der kun indeholder én scene og et Dj telt. Dette får flere i sambamiljøet til at tage affære, og på tværs af sambagrupperne oprettes en Taskforce gruppe, som vil hjælpe Bendix med at få karnevallet på skinner igen.

No Tags
No Categories
2018-NU

Redningsaktionen for nul kroner
Taskforce gruppen ender imidlertid med at måtte arbejde alene, da gruppen selv opdager, at eventbureauet er konkursbegæret. Med konkursen følger også al sponsorstøtte og bevillingen fra Københavns Kommune. Der er kun to måneder tilbage inden karnevallet, der er ingenting arrangeret overhovedet, og der er nul kroner at holde karneval for. Hele bestyrelsen bliver udskiftet, og Louise Kubert bliver valgt som ny formand og karnevalsleder, som prøver at redde karnevallet fra en historisk aflysning. Hun vælger derfor at lave et samarbejde med Club Mambo, som tidligere har været involveret i Latin Scenen i Fælledparken og nedskalerer karnevallet, til gadeshows rundt i indre by, den traditionelle Strøgparade der afsluttes i et stort fællesjam på Kongens Nytorv, og en karnevalsfest for sambamiljøet, som afholdes hele weekenden. Karnevallet er efter mange år igen gratis for alle, og trods mange udfordringer og ingen økonomi, bakker hele sambamiljøet op om karnevallets overlevelse, som bliver en succes, med et beskedent overskud på 40.000 kr.

No Tags
No Categories
Fortsættelse følger…

Husker du en sjov historie fra tidligere karneval? Så vil vi rigtigt gerne høre den! Send din beskrivelse til os og meget gerne med billeder